Hjelm


De to hornede hjelme fra Viksø i Nordsjælland er de eneste hjelme, der er bevaret fra Danmarks bronzealder. De har ikke haft nogen praktisk betydning som krigerudstyr, men har givetvis været anvendt i forbindelse med kultiske handlinger. Selv om Viksø-hjelmene i sig selv er enestående, er der flere vidnesbyrd om, at brugen af hornede hjelme har været mere udbredt. Et andet sted i Nordsjælland er der således fundet et enkelt horn, der må stamme fra en tilsvarende hjelm, og de hjelme, som to små bronzefigurer fra Grevensvænge bærer, har store ligheder med Viksø-hjelmene. Fra Skåne foreligger et bronzebeslag med et lille menneskehoved med horn og en krog i panden, som uvilkårligt leder tanken hen på de danske hjelme, og endelig findes mænd med hornede hjelme gengivet både på en jysk ragekniv (Vestrup) og på svenske helleristninger. De to Viksø-hjelme er fremstillet af drevet bronze og består hver af to halvdele, som er samlet med bronzenagler. Dekorationen udgøres af bukler i forskellig størrelse og en række punkter langs kanten. Ovenpå sidder et korsformet beslag, der antagelig har været beregnet til en prydelse af fjer eller hår. I panden ender beslaget i en næblignende krog imellem de to påsatte "øjne" og "øjenbryn". Endelig er hjelmene udstyret med de omtalte lange, svungne horn, der i modsætning til resten er af støbt bronze. Man ved ikke præcis, hvor Viksø-hjelmene er lavet, for der findes som nævnt ingen paralleller, men det har næppe været i Danmark. En mulighed er, at de stammer fra det østlige Mellemeuropa.