Jordfæstegrav


Begravelse, hvor liget er lagt ubrændt ned i en trækiste eller blot i et hul i jorden, f.eks. indsvøbt i et skind. I de fleste tilfælde vil der ikke være noget bevaret af en evt. trækiste, og man kan derfor ikke afgøre, om den døde oprindelig har ligget i en sådan. Jordfæstegraven er den ældste begravelsesform, og der kendes efterhånden adskillige grave af denne type fra jægerstenalderen. Med undtagelse af den yngre bronzealder og ældste (førromerske) jernalder, hvor brandgravskikken er enerådende, forekommer der jordfæstegrave igennem hele oldtiden. De findes, afhængig af perioden, både under flad mark og i gravhøje. I jernalderen, navnlig vikingetiden, har man undertiden begravet den døde i en båd, en vogn eller et regulært træbygget gravkammer i stedet for i en trækiste.