Armring


Armringe af bronze og guld findes i stort antal og i mange forskellige udformninger fra hele bronzealderen, i ældre bronzealder mest fra gravene og i yngre bronzealder hovedsagelig fra offerfundene. Generelt er armringene fra ældre bronzealder mere spinkle end dem fra yngre bronzealder. I den ældre del af perioden kan armringene bestå af en tynd spiraloprullet tråd, en stang, der i nogle tilfælde er vredet, eller et metalbånd, som i reglen er pyntet med riller eller rækker af diskrete mønstre. På både de stang- og båndformede armringe kan enderne være rullet op som spiraler. Manchetformede bronzearmringe af varierende bredde forekommer i den senere del af ældre bronzealder (periode III) samt i yngre bronzealder (periode IV-V). Sædvanligvis er de dekoreret med vandrette ribber og i yngre bronzealder undertiden forsynet med vedhæng i form af rasleblik, ringe eller "hamre". De fleste manchetarmringe fra yngre bronzealder må have været lukket ved hjælp af en snor igennem de trekantede (eller runde) huller, som findes ved enderne. I samme tidsrum (periode III-V) er det også almindeligt med brede, kraftige spiralarmringe af bronzebånd. Fra yngre bronzealder kendes der dog samtidig mere enkle armringe dannet af et metalbånd, en -stang eller en spiraloprullet tråd. De såkaldte "edsringe" er en særlig type armringe fra yngre bronzealder. I ældre bronzealder optræder armringe især i kvindegrave og ofte parvis, dvs. én på hver arm, men de kendes også fra mandsgrave og da navnlig af guld. For yngre bronzealders vedkommende er langt de fleste armringe fundet i moser eller tilsvarende steder, enten alene, flere stykker sammen eller i kombination med andre smykker, og man ved derfor ikke meget om, hvordan de har været båret.