Økse


Øksen er et redskab, der i Danmark har været kendt i over 10.000 år. I stenalderen fremstilledes økser af både flint, bjergart og hjortetak, og herhjemme var øksen blandt de første genstande, der i slutningen af bondestenalderen blev støbt i bronze. Fra den tidligste bronzealder kendes et mindre antal kraftige, massive bronzeøkser med skafthul. Denne type økse er blevet opkaldt efter et offerfund ved Fårdrup på Sjælland, som indeholdt to særligt smukke eksemplarer, dekoreret med linier samt skraverede trekanter og firkanter i et fint mønster. På en lignende, men lidt yngre øksetype er æggen mere udsvajet æg, og på siden ud for skafthullet er den forsynet med fremstående pynteribber. Massive bronzeøkser med skafthul kendes også i form af de imponerende kultøkser fra midten af ældre bronzealder, og i slutningen af perioden forekommer der nogle ganske få mindre skafthulsøkser, bl.a. et kunstfærdigt stykke fundet i en mandsgrav ved Lemvig (Nørre Kokholm).