Offerfund
Sogn: Boeslunde
Herred: Slagelse
Amt: Sorø
Kommune: Skælskør kommune

Sted: Boeslunde Bakke/Borgbjerg


Sognebeskrivelsesnummer: 34
Lokalitet

1842: Fund gjort ved pløjning e.l.:
En dag i juli 1842 afløste Jeppe Carstensens kone et øjeblik sin mand ved ploven og stødte da på to guldskåle, som var gravet ned omtrent midt på Boeslunde Bakke, nogle få tommer under den nuværende overflade. På det ene kar, som var blevet beskadiget af ploven, manglede der et stykke, og det lykkedes ikke at finde dette ved den eftersøgning, som skolelærer Rasmussen umiddelbart efter foranstaltede. Til gengæld konstateredes en del trækul, aske og "små kampesten". Det ene kar fandtes lidt dybere end det andet, og muligvis har de stået inden i hinanden. Skålene er 9,4 cm høje, 17,5 cm i diameter og dekoreret med koncentriske cirkler, punkter og snorerækker; bunden er rundet. Fundet indsendtes af skolelæreren, og i danefægodtgørelse udbetaltes 454 rigsdaler.

1874: Fund gjort ved pløjning e.l.:
Da bolsmand Rasmus Sørensen i maj 1874 var ved at pløje på nordsiden af samme banke, rev ploven pludselig et guldkar op. Finderen gav sig straks til forsigtigt at skrabe jorden væk fra stedet og fandt da yderligere tre guldkar. De fire kar er parvis ens: de to af dem er forsynet med en lang guldtrådsbeviklet bronzehank, der ender i et hestehoved; selve karret er af drevet guldblik med ornamentik i form af koncentriske cirkler, snore- og punktrækker; bunden er afrundet. De to andre kar har cylindrisk fod og en skarpkantet profil; dekorationen består af snorelinier. Alle fire kar er ca. 10 cm høje og henholdsvis 11,5 og 10 cm i diameter. Skålene stod over for hinanden i en firkant, således at de to hanke vendte ind imod hinanden; nord og syd for hankekarrene stod de to skåle med cylindrisk fod. Der fandtes ingen tegn på stensætning eller anden markering. Samme dag, som fundet blev gjort, sendte pastor Richter, Boeslunde, besked til Museet om det nye guldfund. Danefægodtgørelsen blev på 548 rigsdaler.

Udgravning, foretaget 1874 af Nationalmuseet ved H. Petersen:
Dagen efter, at meddelelsen om guldfundet var modtaget, rejste arkæolog Henry Petersen til Boeslunde for at undersøge fundstedet. De fire skåle var fundet ca. 70 alen fra det sted, hvor der i 1842 blev fundet to guldkar. Banken er en naturlig grusbakke ved navn Borgbjerg. Den tidligere ejer, hvis kone havde fundet de to skåle i 1842, kunne fortælle, at banken havde været en "gammel skanse" med tre "terrasser" og en kvadratisk platform på toppen. 50 års pløjning havde jævnet terrasserne ud og givet bakken dens nuværende form. De to guldkar fra 1842 var fundet ca. midt på den kvadratiske platform, mens de fire nyfundne havde været nedsat i den midterste terrasse på nordsiden. Som følge af nedpløjningen var de kommet til at ligge tæt under overfladen.


Tværsnit af Borgbjerg banke med de tidligere, nu udjævnede terrasser. Ved A blev de to guldskåle fundet i 1842, ved B de fire i 1874.


De fire guldskåle stod i en firkant over for hinanden med de to hanke ind imod midten.


To af de guldskåle, der blev fundet i 1874, har en pånittet hank af bronze, beviklet med guldtråd og afsluttet i et stiliseret hestehoved.


Guldskål med cylindrisk fod. Der fandtes to eksemplarer af denne type i 1874.

1892: Herredsrejse
I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte C. Blinkenberg i 1892 Boeslunde sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.34) således:

""Borgbjærg", naturlig Bakke; herfra Bronzealdersfundene Nr. 7046 og B 1066-67. (Smlgn. Lærer Rasmussens Skrivelse af 28/8 1842 og Cand.mag. H.Petersens Beretning af 15/5 1874)."

Udgravning, foretaget 1979 af Nationalmuseet ved H. Nielsen:
Udgravninger i bakken for at konstatere evt. terrasser og andre anlægsspor. Ved udgravningen fandtes et mellemneolitisk kulturlag på bakkens top samt ved foden mod vest. Der fandtes ingen anlægsspor til støtte for teorien om et yngre bronzealders kultanlæg. Endvidere konstateredes et middelalderligt voldsted, som med voldgrave (tørre) har omgivet en næsten kvadratisk banke. I voldgraven fandtes bl.a. en 49 cm lang nyredolk. Denne og C-14 dateringer af knoglemateriale fra voldgraven placerer brugstiden i 1300-tallet.

Fakta om lokaliteten:
2 offerfund. Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)
Se genstande fra dette anlæg

Bopladsspor. Yngre stenalder, dysse- eller jættestuetid

Enkeltfund. Yngre stenalder, dolktid (ca. 2400-1700 f.Kr.)

Voldsted. Middelalder (1300-tallet)