Offerfund
Sogn: Boeslunde
Herred: Slagelse
Amt: Sorø
Kommune: Skælskør kommune

Sted: Gammelgård/Neble


Sognebeskrivelsesnummer: 84
Lokalitet

1981: Fund gjort ved pløjning e.l.:
I foråret 1981 fandt to børn på 9 og 11 år begge en kraftig edsring af guld i hver sin ende af den samme mark. Den ene edsring er af en enestående "tredelt" form, men minder i øvrigt meget om den anden. Da børnenes forældre havde mistanke om, at ringene var af guld og måske fra oldtiden, kontaktede de Nationalmuseet. De to guldringe stammer utvivlsomt fra en mindre, nu opfyldt moselavning på marken. Ved anlæggelsen af en kloakledning året før var de kommet op til overfladen og af markredskaber blevet trukket væk fra deres oprindelige placering. Fundstedet besigtigedes af Nationalmuseet, uden at der blev fundet mere.

1993: Fund gjort ved pløjning e.l.:
Tolv år efter fundet af de to første edsringe fremkom endnu én i forbindelse med harvning. Den blev straks afleveret til Nationalmuseet. Imellem ringens to tragtformede ender er der indstøbt en lille blykerne.

1993: Fund gjort af P. Poulsen, Nationalmuseet, ved brug af metaldetektor:
Ved eftersøgning med metaldetektor fandtes yderligere en edsring af samme type som de øvrige, men noget spinklere.

Fakta om lokaliteten:
Offerfund. Yngre bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)
Se genstande fra dette anlæg

Offerfund. Yngre bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)
Se genstande fra dette anlæg

Offerfund. Yngre bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)
Se genstande fra dette anlæg